Gerardo Núñez: Jazzpaña Live

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Da tyske Siggi Loch i begyndelsen af 90’erne startede det, der skulle blive et navnkundigt label, ACT Music, var hans erklærede mål at udsende musik, der talte til folk med åbne ører og åbne sind. Musik, der ikke var prædefineret. Og som gerne måtte udfordre de etablerede genrers grænser. Det første album, ACT sendte på gaden, var Jazzpaña – et album der i Vince Mendozas arrangementer bragte stjernene fra ”Nuevo Flamenco” i samspil med en række af datidens store amerikanske jazzmusikere, navne som Michael Brecker, Peter Erskine og Al De Meola. Albummet blev banebrydende, modtog flere Grammy nomineringer og blev synonymt med ACT’s filosofi. Nu, snart 25 år efter, udsender selskabet Jazzpaña Live – igen-igen et multikulturelt møde, denne gang mellem den spanske flamenco-guitarist, Gerardo Núñez, den svenske jazzguitarist, Ulf Wakenius, foruden Chano Domínguez, Christof Lauer, Cepillo og Ramón Valle Trio. Materialet er cross over – netop et miks af flamenco og moderne jazz – og sammenspillet de otte musikere imellem eminent. Musikken er fremadrettet, ekspressiv og – helt i ACT’s ånd – genreudfordrende.

****  /  ACT Music  /  63 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share