Diverse kunstnere: Male voices of Fado

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Det britiske label, ARC, er et af de mest vidtfavnende i verden, når traditionel musik skal indsamles og videreformidles. Uanset hvor og hvordan – ARC er der og gør det. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at selskabet ”har snor i” den portugisiske fado og udsender en opsamling på genren. ARC har gentagne gange udsendt nye fado-album af høj kvalitet og altid med nutidige stjerner. Men Male Voices of Fado er en interessant, historisk opsamling, resultatet af et stykke ”arkæologisk” arbejde. Hele 17 mandlige fado-sangere, fire generationer, præsenteres. Den ældste af disse er Alfredo Marceneiro, som blev født i 1891. De yngste er født i 1980erne. Så lytteren bliver ført rundt i historien og får en reel chance for at (gen)opdage, hvor langtidsholdbar den vemodige genre er. At flertallet af de præsenterede sangere kommer fra andre labels, tjener til ARCs ære – selskabet har været mere optaget af fadoens historie end af at promote egne produkter. Bedste nummer kan da også tilskrives Warner Musics stjerne, Camané. Når man lytter til hans Sei de Um Rio, forstår man, hvorfor han har solgt mere end 6 millioner album! Camané er virkelig titlen som stjerne værdig.

****  /  ARC Music  /  62 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share