Rufus Wainwright: Prima Donna

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Rufus Wainwright er en yngre canadisk singer-songwriter, som befinder sig midt i en lysende karriere. Hvad de færreste nok ved er, at han – ved siden af karrieren – har haft en livslang interesse for opera. At dét er tilfældet stod dog klart, da hans første opera, Prima Donna, åbnede Manchester International Festival i 2009 og ikke bare modtog folkets hyldest, men også anmeldernes: ‘Disarmingly beautiful’, kaldte The New York Times operaen, ‘Thrilling’ kaldte Manchester Evening News den. Decca udsendte året efter en 90 minutter lang dokumentarfilm om operaens tilblivelse, men først nu – med Deutsche Grammophons mellemkomst – kommer den altså på dobbelt-CD. Men stadig til fortjent ros. Rufus Wainwright har helt åbenlyst respekt for operaens tradition, men samtidig formår han også at forny den med sin historie om den aldrende operasangerinde, som er nervøs forud for sin tilbagevenden til den parisiske scene i 1970erne: Hun vil vise dem, der mener, at hendes stemme har mistet glød, at det ikke er tilfældet. Janis Kelly spiller hovedpartiet og synger sig med stor autoritet ind i hjertekulen på selv den mest hærdede lytter. Og det gør hun godt backet up af BBCs symfoni orkester, dirigeret af Jayce Ogren. Prima Donna bliver dermed smukt forløst som en moderne opera om kærlighed til operaens guldalder.

*****  /  Deutsche Grammophon/Universal Music  /  128 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share