Jason Miles & Ingrid Jensen: Kind of New

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den amerikanske jazzmusiker, Jason Miles, er om noget rundet af / optaget af det groove, som i 70erne opstod med kunstnere som Miles Davis, Weather Report og The Crusaders. Jason Miles var selv en overgang sideman hos Miles Davis og medvirkede på keyboard på dennes albums – Tutu, Amandla og Music From Siesta – der alle var præget af nævnte groove. Selv siger Jason Miles nu – om sit duodebutalbum med den canadiske jazztrompetist, Ingrid Jensen – at Kind of New, er inspireret af dette groove og især af Miles Davis’ samarbejde med Keith Jarrett i starten af 70erne. Og dén inspirationen er evident. Og ikke bare dét. Jason Miles og Ingrid Jensen formår – sammen med varierende konstellationer af sidemen og –kvinder – at gen- og nyskabe det medrivende groove, det elektrificerede tempo, det funky beat, der med magnetisk kraft suger lytteren ind i den komplekse musik. Og de gør det med en tilsyneladende ubesværet indsats, med organisk akkuratesse og med sans for både detalje og helhed. Kind of New er af samme grund meget vellykket og medrivende.

*****  /  Whaling City Sound  /  62 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share