Wolfgang Muthspiel: Rising Grace

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Rising Grace er et album, der har potentialet til at blive en markør i historiebogen om den moderne jazzmusik. Musikken er formfuldendt, kunstnerisk såvel som teknisk på højeste niveau, den er mange facetteret og samtidig let tilgængelig. Og så er den slet og ret stoflig, sanselig, smuk. Ni af de ti numre er skrevet til albummet (og konstellationen) af den østrigske jazzguitarist, -komponist og kapelmester, Wolfgang Muthspiel, der – efter selv at have boet i USA i en årrække og have mødt og spillet med et hav af store jazzmusikere – har sammensat en gruppe af nogle af de bedste amerikanske jazzmusikere: Ambrose Akinmusire på trompet, Brad Mehldau på klaver, Larry Grenadier på kontrabas og Brian Blade på trommer. Wolfgang Muthspiel, der af The New Yorker er blevet kaldt “a shining light” blandt tidens jazzguitarister, skaber sammen med de fire nævnte og lige så dygtige sidemen det, der må betegnes som et mesterværk. Kvintetten leverer et usædvanlig virtuost, vitalt og lyrisk raffineret overflødighedshorn af musik, der aftvinger den dybeste respekt.

******  /  ECM Records  /  69 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share