Curtis Stigers with the Danish Radio Big Band: One More For The Road

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den amerikanske crooner, Curtis Stigers, har dedikeret sit nye album til Frank Sinatra ”who taught me how to tell a great story”. Dedikationen indrammer meget præcist, hvad det er, man som køber/lytter får for sin investering i One More For The Road. Stigers tager fat på den del af The Great American Songbook, som Sinatra udødeliggjorde. Det vil sige sange som Come Fly With Me, I’ve Got You Under My Skin, Fly Me To The Moon, The Lady Is A Tramp og Summer Wind. Og han gør det med samme approach som Sinatra – som en storyteller, der har blik for soft underholdning og swing. Og han gør det vel at mærke godt hjulpet/akkompagneret af DR’s Big Band. Størstedelen af albummet er optaget live i Koncertsalen i DR’s Koncerthus i januar 2014, men først nu er det her altså. Fint produceret. Stilsikkert. Og for Stigers- og Sinatra-fans gennemført flot. Men selv savner jeg lidt nerve, lidt kant, lidt vovemod – ikke fra big bandet, men fra sangeren og sjakbajsen, som selv har produceret albummet. I min optik er albummet blevet for smooth, pænt og blankpoleret.

***  /  Concord Jazz/Universal Music  /  34 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share