Eo Simon Trio: Mayan

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den spanske jazzpianist og –komponist, Eo Simon, præsenterer på sit nye album, Mayan, en virkelig flot omgang triojazzmusik. Og dét sammen med sine to franske sidemen – bassisten Gil Lachenal og trommeslageren Alain Richard. Man fornemmer, at Eo Simon elsker trioformatet og dettes traditionelle instrumentering, men man fornemmer også, at han elsker at udfordre både format og genre: den moderne jazz. Hans originalkompositioner på Mayan bliver i hvert fald igen og igen udsat for benspænd og prøvende, for ikke at sige avantgardistiske indspark fra den virtuose trio. Kendetegnende for musikken er således en stor grad af frihed oven på melodilinjerne. Og, at den tilsyneladende ublokeret fremføres af tre musikere med teknisk overskud. Alt dét gør Mayan til mere end et almindeligt triojazzalbum. Det frie element, improvisationen – fremført med nogle spansk/franske specialiteter – bringer triojazzmusikken i nye retninger. Og heraf følger, at musikken er alt andet end mainstream. Et ekspressivt nummer som Japan er et godt eksempel herpå.

****  /  Youkali Music  /  72 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share