Anne Mette Iversen: Ternion Quartet

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den danske jazzbassist, Anne Mette Iversen, har i årevis boet i New York, hvor hun har indtaget en central rolle i opbygningen af Brooklyn Jazz Underground (jazzscene, -netværk og –label etc.), men for nogle år siden rykkede hun sin families teltpæle op og flyttede til Berlin. Trods dette holdt hun fast i sit engagement i BJU og i sin amerikanske kvartet, men i 2015 etablerede hun alligevel også en ny kvartet op i Europa, The Ternion Quartet, og det er dén, der har lagt navn til dette nye album fra bassistens side. Kvartetten tegnes selvfølgelig af kapelmesteren selv, men markant langt fremme i lydbilledet hører man især de to ekspressive blæsere – altsaxofonisten Silke Eberhard og trombonisten Geoffroy De Masure og længere tilbage i lydbilledet trommeslageren Roland Schneider. The Ternion Quartet spiller freejazz af et meget moderne centraleuropæisk tilsnit – musik der emmer af impulser fra både den tyske og franske avantgardescene. Musik der er mangefacetteret, næsten kalejdoskopisk og vanskeligt tilgængelig, men også på sin egen måde stilsikker og stringent.

****  /  Brooklyn Jazz Underground Records  /  64 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share