Rebecca Hennessy’s FOG Brass Band: Two Calls

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den unge, canadiske jazztrompetist, Rebecca Hennessy, har i de senere år gjort sig bemærket i sit hjemland som en talentfuld instrumentalist og komponist. Og med sit debutalbum, Two Calls, markerer hun, at hun også som kapelmester har noget at byde på. Hendes album rummer en selvskabt og ret usædvanlig form for jazzmusik, der nok er domineret af blæsersektionen (trompet, trombone, tuba), men som (også i kraft af guitar, trommer og klaver) genremæssigt har placeret sig midt imellem den højenergiske jazzrock, countrymusikken, kammerjazzen, Balkanmusikken og den traditionsrige New Orleans jazz. At Hennessy har formået at mikse de nævnte genrer og med FOG Brass Band at få dem til naturligt at hænge sammen er både bemærkelsesværdigt og modigt. For det er bestemt ikke enhver, der vil kunne slippe fra dén (selvpålagte) opgave med skindet på næsen. Men Hennessy lykkes med sit forehavende, og derfor er Two Calls et ret vellykket debutalbum, om end det langt fra er for begyndere udi det at lytte til jazz. Musikken er krævende, men både teknisk og kunstnerisk kalorierig.

****  /  Eget selskab  /  48 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share