Gordon Hyland – den canadiske tenorsaxofonist, som står bag dette orkester og album – pladedebuterer hermed. Vidste jeg ikke, at han var debutant, ville jeg dog have troet, at han var en mand og musiker med stor rutine, for så sikker fremstår hans materiale, sammenspillet de syv musikere imellem og det endelige resultatet: albummet. Hylands instrumentaljazz er energisk, kraftfuld og dyb, præget af autoritet, selvtillid, autenticitet, vilje og teknisk overskud. Man bliver således revet med af virtuositeten, den potente power og det klarsyn, der opstår med de elektriske udladninger. Flere numre har samme elektriske kraft, som jeg husker fra beatmusikkens eller pigtrådens mester, Jimi Hendrix. Og det både takket være Hylands eget spil på tenoren, men også takket være hans to guitarister, Neil Whitford og Torrie Seager, og elbassisten, Andrew Roorda. De og trommeslageren, MacKenzie Longpre, gør f.eks. titelnummeret til en udladning, der i spænding klart kan måle sig med Hendrix’. Det er dét, der gør Never Die! så fantastisk: at det går derudad uden smålig skelen til ædlere raffinementer.

****  /  Eget selskab  /  62 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk