Mathias Eick: Ravensburg

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    Trompetisten, Mathias Eick, er nordmand, men hans familie har rødder i både USA og Tyskland. De amerikanske rødder mindede han os om på sit forrige album, Midwest, fra 2015. De tyske minder han os om på sit nye album, Ravensburg – der fremstår som et gennemført, uhyre smukt og melodisk, sfærisk, instrumentalt jazzalbum, der i enhver forstand matcher tyske ECM’s formfuldendte profil. Med en helt igennem norsk besætning – Håkon Aase på violin, Andreas Ulvo på klaver, Audun Erlien på elbas, Torstein Lofthus på trommer og Helge Andreas Norbakken på percussion – formår Mathias Eick at skabe et lille mesterværk, som tydeligt er funderet i et moderne, tysk/norsk tonesprog. Det står klart, at Eick som udøvende kapelmester og musiker er eminent, men det står også klart, at han har en udtalt sans for det at komponere og improvisere. Musikken er gribende, åbner op til nogle forrygende horisonter, går markant i dybden og emmer fra start til slut af en vidtfavnende kærlighed til musikken.

*****  /  ECM Records  /  40 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share