Jonatha Brooke – en verdensstjerne i Krudttønden

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Det er en verdensstjerne indenfor singer-songwriting, der torsdag den 12. og fredag den 13. april gæster Krudttønden i København. Amerikanske Jonatha Brooke, der scenisk er et livsstykke, har således udviklet sig til enhver singer-songwriters forbillede. Og det fordi hun er en eminent sangskriver, en sublim sangerinde og en helt usædvanligt virtuos guitarist.

Hun er kendt for sine gribende tekster og sine komplekse harmonier. Kendt for sin folk-rock og americana – sin helt igennem originale musik, der ikke desto mindre indplacerer hende i den naturlige arvefølge efter Woody Guthrie, der om nogen viste vej for navne som Joan Baez, Carole King og Joni Mitchell.

Efter mere end tre årtier på scenen er Jonatha Brooke i dag en af USAs største indenfor genren, og derfor er det et scoop, at Krudttønden hele to aftener i træk kan åbne dørene til intimkoncerter med hende og hendes sideman, den forrygende guitarist, Sean Driscoll.

Artikel også publiceret i Østerbro Avis.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share