Jens Andersen: Kim Larsen – Mine unge år

Please follow and like us:

  • 7
  • Share

BOGANMELDELSE Det er en imponerende biografi, Jens Andersen har formået at få ud af bare syv x tre timers samtale med den folkekære troubadour, Kim Larsen. Så imponerende, at jeg ikke bare tænker, at Kim Larsen forud for hver samtale må have været utrolig velforberedt, men også at han må have haft en utrolig klæbehjerne.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvilket omfang biografien ville have fået, hvis ikke han var død undervejs i forløbet – på et tidspunkt, hvor de to (ghostwriteren og storytelleren) i deres kronologiske fortælling kun var nået fra rødderne, fødslen og barndommen over ungdommen og op til 25-års alderen og det, der begyndte at ligne starten på en karriere i rockmusik – en karriere som alle danskere i større eller mindre grad kender til.

Kim Larsen døde den 30. september 2018 – måske ikke overraskende, eftersom han år forinden havde fået konstateret prostatakræft. Og dog. Pludselig gik det hurtigt, og så var han væk. Og der stod så Jens Andersen med det, der bare må have føltes som indledningen til en stort anlagt og ambitiøs levnedsskildring, der uden at kede læseren sagtens kunne være blevet på tre bind. Det have været et chok. Men Kim Larsens familie besluttede i samråd med ghostwriteren og forlaget, at biografien skulle færdigredigeres og udgives med det, de to (ghostwriteren og storytelleren) indtil da havde nået at udveksle og nedfælde. Derfor undertitlen: Mine unge år.

Uanset hvor amputeret det ”pludselige” dødsfald gør biografien, må vi andre glæde os over beslutningen om trods alt at udgive bogen om de unge år. For Jens Andersen har (på kort tid) og alene på baggrund af sine syv samtaler med Kim Larsen formået at færdigredigere sin virkelig gode og nuancerede, troværdige og meget læseværdige biografi om troubadouren og hans første 25 år.

Kim Larsen stillede som betingelse for overhovedet at indgå i samarbejdet om bogen, at den kun måtte rumme to ”stemmer” – hans egen og Jens Andersens. Ingen andre måtte give deres besyv med, uanset hvad de måtte sige. I den forstand havde Kim Larsen en trang til at styre processen, men måske også en trang til sammen med Jens Andersen at sikre, at biografien fik en litterær dimension – noget, han med bare to ”stemmer”, heraf én litterær akademikers, nok forestillede sig, han ville kunne sikre.

Det står klart, at Kim Larsen var en mand med en litterær ambition – han troede f.eks. længe som ung, at han selv skulle være forfatter. Han var meget belæst (måske mere end filologen, Jens Andersen) og netop dét skinner igennem som en dimension i de samtaler, der danner grundlag for biografien. Kim Larsen huskede store og små begivenheder, samtaler og oplevelser fra sit eget liv, men også vendinger, karakterer og handlingsforløb fra de romaner, han havde læst igennem hele sit lange liv. De vendinger, karakterer og handlingsforløb formåede han at koble til sit eget liv, og netop det gør, at man oplever den litterære dimension som væsentlig i fortællingen.

At biografien reelt kun rummer én stemme, nemlig Kim Larsens, er resultatet af nogle fortælletekniske overvejelser, som Jens Andersen må have gjort sig. Han har valgt at fortælle historien i jeg-form, og det gør læsningen nærværende og fri for tolkninger. Hvad der måtte opstå af tolkninger er således alene læserens ansvar. Kim Larsen nøjes med at kommentere sit eget yngre jeg, og det gør han heldigvis med selvironiens velovervejede distance og uden at fralægge sig eget ansvar for eget liv og levned.

Han fortæller med overskud, slagfærdighed og humor om sin egen rolle som den yngste af to brøde; om forældrenes tidlige skilsmisse; om faderen der bare forsvandt; om moderen der standhaftigt stod tilbage; om livet på gaderne og skolen i Nordvest; om sommerferierne i Nordjylland, Nordtyskland og på Fyn; om mødet med den litterære og filmiske verden; om den forsigtige voksnes idé om, som moderen og morfaderen, selv at blive lærer; om den voksnes afsporende møde med rockmusikken; og til allersidst – om mødet med faderskabet og det utæmmelige behov for selv at blive forfatter og/eller rockmusiker. Der slutter det hele – efter godt 300 illustrerede sider – da Gasolin er blevet en realitet.

Amputeret eller ej. Bogen om Kim Larsens unge år er nuanceret, troværdig og meget læseværdig. Så absolut anbefalelsesværdig – uanset hvor optaget man er eller var af Gasolin.

**** / Politikens Forlag / 328 sider

Please follow and like us:

  • 7
  • Share