Sebastian Zawadzki: Songs about Time

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Polske Sebastian Zawadzki er en herboende pianist og komponist, uddannet blandt andet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og fra Odense Musikkonservatorium. Han er kendt for sine post-klassiske udgivelser Between the Dusk of a Summer Night og Norn, for sine soloklaveralbum, Piano Works Vol.1 & Vol.2, og for sin filmmusik – han har komponeret og indspillet musik til flere film! Og ikke overraskende ligger hans nye album, Songs about Time, da også i naturlig forlængelse af de forrige. Albummet er indspillet sammen med den polske strygekvartet NeoQuartet og vokalduoen The Art of Escapism og er et miks af ny, klassisk musik, moderne ambient og minimalistisk kammerjazz. Det er musik, der tydeligt har hentet inspiration hos navne som Lambert, Max Richter og Ólafur Arnalds, måske endda Philip Glass. Musikken er drømmende, sfærisk, næsten filmisk, den er emotionel og sansemættet. Lidt vemodig. Tenderer det monotone, men er samtidig dragende smuk i al sin enkelhed.

**** / PIAS / 52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share