Satoko Fujii: Stone

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Efter med kunstnerisk succes og stor variation i sit udtryk at have skabt og udsendt 12 album – et nyt album hver måned – i 2018 (som markering af sin 60-årsdag) følger den japanske jazzkomponist og –pianist op med et fascinerende, sært og vanskeligt tilgængeligt, minimalistisk soloalbum, der balancerer mellem neo-klassisk minimalisme og avantgardistisk improjazz. Det nye album, Stone, er måske det mest særegne og mystificerende – og dog fokuserede og stringente – album, Satoko Fujii i sin 40-årige karriere har skabt. Det er et album, der i passager rummer så få variationer over lyd, at jeg uvilkårligt kommer til at tænke på en komponist og pianist som John Cage. Et album, der i andre passager er som blot ansamling af lyde, snarere end musik. Og et album, er i atter andre passager er som moderne partiturmusik for bare ét klaver. Satoko Fujiis musik på Stone er under alle omstændigheder lige så sammensat og simpel, lige så kompleks og enkel som John Cage’s – og dermed en lige så stor udfordring som hans.  

**** / Libra Records / 55 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share