Mike Richmond: La vie en Rose

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den 71-årige amerikaner, Mike Richmond, er – i hvert fald i jazzkredse – noget nær en legende. Og det skyldes, at han igennem fem årtier har været en åbenlyst eminent betvinger af kontrabassen, men også at hans meritter efterhånden tager sig ud, som de gør. Vel har han over årene udsendt en række plader i eget navn, men det er først og fremmest som sideman, han har gjort sig bemærket. Han har spillet med en horribelt lang liste af amerikanske stjerner: Stan Getz, Horace Silver, Joe Henderson, Lee Konitz, Gil Evans, Art Farmer, Woody Herman og mange flere. Men også med indiske Ravi Shankar (Richmond kan nemlig betvinge en sitar). Og – som et højdepunkt – med Miles Davis og Quincy Jones. Sammen med dem har han modtaget en Grammy for pladen: Miles & Quincy Live at Montreaux. På sin nye plade i eget navn har han valgt at betvinge en cello! Og man må lade ham, at han – også på celloen – fremstår som en elegantier med sin karakteristiske, varme lyd. La vie en Rose byder, som titlen antyder, på standards. Og de forløses varmt og smukt af kvartetten, der foruden cellisten selv består af Peter Zak på klaver, Jay Anderson på bas og Billy Drummond på trommer.

**** / Steeplechase Productions / 67 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share