Fredrik Lindborg: A Swedish Portrait

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den svenske bariton saxofonist, Lars Guilin (1928-1976), var en central figur i sidste halvdel af 1900-tallets brobygning mellem jazz, svensk visetradition og klassisk musik. Som følge af sine kvaliteter som komponist – og brobygger – er han i eftertiden ofte blevet hyldet, således også nu er bariton saxofonisten / landsmanden, Fredrik Lindborg, som selv blev født tre år efter Guilins død. Lindborg har arrangeret broderparten af de fjorten Guilin-kompositioner, som han på A Swedish Portrait bringer til torvs – arrangeret for septet, med sax, bas, trommer, to violiner, bratsch og cello. Hvert eneste instrument har i arrangementerne fået værdige roller, men det er klart, at saxofonen – i Guilins ånd – er dominerende. Heldigvis. For Lindborg formår vitterligt at løfte arven efter Guilin og tegne et fint portræt af et stort, svensk forbillede. Musikken vidner om brobygningen mellem de nævnte genrer og balancerer – igen, i Guilins ånd – fint mellem disse, om end den i Lindborgs tilfælde mest af alt får karakter af kammerjazz med et element af swing.  

**** / Prophone Records / 60 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share