MUSIKANMELDELSE Den danske jazzsaxofonist, Cecilie Strange, pladedebuterede i eget navn i 2015 med albummet, The Beginning. Nu er hun her så igen, med 2’eren, Blue – et virkelig smukt album med længselsfulde melodier med sjæl, nerve og dybde. Sammen med pianisten Peter Rosendal, bassisten Thommy Andersson og trommeslageren Jakob Høyer forløser hun sine kompositioner med en sjælden ro, glød og melankoli. Smukkest og skarpest står de to ballader, Bridge og Hymn to Papa. Førstnævnte er en hyldest til Nordens sange, lyde, skove, fjelde og søer. Sidstnævnte en hyldest til faderen, som Cecilie Strange mistede i en alder af bare 19 år. Det nummer står klart i gæld til Jan Johansson, men begge emmer af kærlighed, varme og vemod. Lige som f.eks. Mykines (om den tågehyldede færøske ø). De – og alle øvrige numre – er på én gang blå og opløftende. Gribende. Rørende. Men det, der undrer mig allermest, er, at unge Cecilie Strange formår at udtrykke sig så modent, fattet og roligt. Det er virkelig imponerende. Respektindgydende. Lovende.

***** / April Records / 44 min.