MUSIKANMELDELSE Den polske komponist, pianist og vokalist, Hania Rani, udsendte sidste år sit debutalbum (på Gondwana Records). Albummet, Esja, indbragte den unge kvinde flere prisnomineringer og priser, f.eks. den prestigiøse Sanki Award som det ”mest interessante, nye ansigt i polsk musik” (valgt af polske musikjournalister).
Men albummet gjorde hende også berømt udover hjemlandets grænser. Måske fordi det klaverbaserede album var så stilrent og raffineret og sendte tankerne i retningen af den neoklassiske musiks minimalistiske mestre: komponister som Philip Glass, Max Richter, Niels Frahm, Olafur Arnalds og Ryuichi Sakamoto. Et af de mest streamede numre på albummet var ”Glass”.
På det nye album, Home, er der også en hilsen til Philip Glass – nummeret, ”Letter to Glass”. Og jeg vil vove den påstand, at nummeret, ”Zero Hour”, er en hilsen til Niels Frahm. Og at nummeret, ”Tennen”, er en hilsen til Ryuichi Sakamoto. Jeg kan tage fejl, men de nævnte numre sender ikke desto mindre mine tanker i retningen af de nævnte komponister.
Den klassisk uddannede, unge pianist – på bare 29 år – betvinger sit instrument med moden autoritet, åbenlys fingernemhed og sensitiv sans for dramaets yderpunkter. Man inviteres som lytter ind i melodiske ballader med iboende melankoli (det gælder f.eks. i det inciterende, intimt forunderlige nummer, ”Ombelico”) og ind i mere kantede musikstykker, hvorpå Hania Rani endda synger (det sker f.eks. i titelnummeret, ”Home”, der vokalt sender tankerne i retningen af Kate Bush).
Dramaerne baseres konstant på Hania Ranis eminente instrumenthåndtering. Hun forvalter både det intime og det ekspressive med imponerende sikkerhed. Hendes tilgang til det at komponere og spille og synge aftvinger således den dybeste respekt.
Uanset om hun så fremadrettet måtte vælge at placere sig indenfor den neoklassiske musik eller andre, tilgrænsende genrer, vil jeg hævde, at hun er et af den polske musikscenes pt. bedste bud på et navn af internationalt tilsnit. Hun er et navn, jeg med entusiasme vil følge!
***** / Gondwana Records / 58 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk