Callum Au & Claire Martin: Songs and Stories

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Claire Martin er (bl.a. sammen med Norma Winstone) en af Englands bedste jazzsangerinder. En kunstner med en sjælden evne til at favne jazzen, tilføre den varme og tillægge den sjæl. Det er af samme grund fortjent, at hun hele syv gange har modtaget den prestigiøse BBC Jazz Award og i øvrigt er blevet adlet. Og, af samme grund, et scoop at danske Stunt Records har skabt fundamentet for nærværende album, hvorpå Claire Martin optræder med den eminente trombonist, Callum Au, og et eminent, britisk big band. Materialet er etablerede standards såsom Jimmy McHughs og Frank Loessers Let’s Get Lost, Cole Porters I Concentrate on You og Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II’s Hello, Young Lovers. Og uanset om man er ny eller rutineret jazzlytter, er Songs and Stories et godt solidt springbræt videre til andre standards og i øvrigt til vokalbaseret bigbandjazz. Især fordi Callum Aus arrangementer er så sublime, og fordi Claire Martins vokal giver materialet så fascinerende en glød. I den forstand er Songs and Stories et meget vellykket album.

**** / Stunt Records / 47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share