Concerto Copenhagen: Ich Bin die Aferstehung – Buxtehude and His Copenhagen Connections

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Det er et fremragende album, Dacapo Records her har udgivet. Ich Bin die Aferstehung er et album med sakral barokmusik af Buxtehude og hans samtidige kolleger, komponister fra Østersøområdet i anden halvdel af 1600-tallet. Det hele spilles af orkesteret, Concerto Copenhagen, under ledelse af Lars Ulrik Mortensen og med basbarytonen, Jakob Bloch Jespersen, som solist. Og altså – det er fremragende. Både hvad fremførelse angår, og hvad kuratering angår. Foruden et værk af Buxtehude, byder albummet på kantater og kammermusik af de mindre kendte komponister – Erben, Meder, Weckmann, Förster, Kirchhoff og Bruhns. Sammenhængen disse komponister imellem er åbenlys, de har alle en iboende innovativ og kreativ kraft, er alle garanter for skønhed, ciseleringer, det højstemt efterstræbelsesværdig og eftertænksomhedens dvæle. Da orkesteret, dirigenten og solisten samtidig har greb om deres respektive opgaver i forløsningen af de gamle mestres værker, bliver resultatet som helhed mesterligt. Teknisk såvel som kunstnerisk. Der er således ikke ét moment i løbet af de små 70 minutter, hvor niveauet er under det mesterlige.

****** / Dacapo Records / 67 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share