South Florida Jazz Orchestra: Cheap Thrills

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE I USA opfattes South Florida Jazz Orchestra som værende et af landets bedste big bands. Og en af dem, der i tidens løb har slået sine folder i bandet, er saxofonisten, Rick Margitza (som i løbet af sin karriere også har spillet med navne som Miles Davis, Maria Schneider, McCoy Tyner og Chick Corea). Da big bandets nuværende dirigent, Chuck Bergeron, kontaktede Margitza og spurgte om tilladelse til at indspille et par af hans kompositioner og arrangementer svarede han straks ja, men inden han så sig om, ændrede Bergerons idé karakter. Forslaget blev nu at indspille et helt album – kun med kompositioner og arrangementer af Margitza. Og det er dét, der nu er udkommet på Summit Records: et gennemført flot og helstøbt album fra kvaliteternes øverste hylde – med raffinerede, kraft- og sjælfulde kompositioner og arrangementer af Margitza, virtuos medvirken (på alle solopartier) fra hans side og et eminent sammenspil i det store band, som vitterligt aftvinger respekt for den lethed, hvormed det under Bergerons ledelse forvalter materialet! Musikken er medrivende, stringent og dog vidtfavnende, instrumentalt såvel som genremæssigt.

***** / Summit Records / 74 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share