Emilie Lidsheim: GAP

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE GAP er norske Emilie Lidsheims debutalbum i eget navn – et minimalistisk, meget stramt og stringent album med musik, der balancerer mellem kammermusikken, vokaljazzen, indie-poppen og folkemusikken. Titelnummeret, GAP, er et godt eksempel herpå – bygget op som det er om riter, violin og vokal.

Emilie Lidsheim har et langt og meget imponerende CV bag sig som ”sideman” i et stort antal sammenhænge – indenfor klassisk musik blandt andre med Ensemble Allegria, Det Norske Kammerorkester og Oslo Filharmonien og indenfor rytmisk musik blandt andre med a-ha, Odd Nordstoga og Matona’s Afdhal Group. Men i hendes egen ret – med hendes egne tekster og kompositioner – tegner der sig alligevel et tydeligere billede af den vidtfavnende artist.

Hendes musikalitet og lyriske sans er evident. Hendes sans for at skabe noget enkelt og smukt på baggrund af tunge og mørke udsigter udsøgt.

Mange af hendes tekster kredser om begreber som tab, egoisme, sorg og grådighed – på det personlige plan såvel som det samfundsmæssige. Men emnerne forvalter hun med snilde – trods tyngden. Og dét er imponerende. Lige så imponerende som hendes egen håndtering af violinen, bratschen og vokalen.

**** / Øra Fonogram / 35 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share