Mario Romano: The Journey So Far

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Mario Romanos historie er usædvanlig – i den forstand, at han som ung besluttede sig for at blive musiker; siden blev ejendomsudvikler (endda en meget succesrig og sikkert også rig én af slagsen); for siden igen (i moden alder) at vende tilbage til musikken (og et formodentlig mere usikkert indtægtsgrundlag). Han vendte tilbage til musikken for en halv snes år siden, begyndte at optræde med en række højt profilerede sidemen, spillede på en række højt profilerede venues og udsendte en række roste album. Og nu gør han så status – efter dét årti i musikkens tjeneste. The Journey So Far er således hans genindspilning / genudgivelse af ni numre fra de sidste ti års udgivelser. Numre, der alle balancerer mellem folk eller jazz eller latin på den ene side og den nordamerikanske form for underholdningsmusik på den anden. Det er således original folk, jazz eller latin (spillet på klaver eller harmonika af Mario Romano – akkompagneret af nogle af Canadas bedste jazzmusikere og –sangere), som med strygere og et storladent udtræk bringes til at minde om den mere konventionelle form for nordamerikansk underholdningsmusik. Personligt foretrækker jeg de numre, der er mere enkle og genretro – et nummer som f.eks. You’re My Everything, der fremelskes af en kvartet (klaver, bas, trommer og trompet).

*** / Modica Music / 42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share