Fred Hersch: Songs From Home

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den amerikanske jazzpianist blev som mange af os andre ramt på sit virke af Corona-pandemien, så tidligt under nedlukningen begyndte han dagligt at lægge et live-signal ud på de sociale medier under titlen: ”Tune of the Day”. Her udsendte han en solokoncert med musikstykker, optaget i hans hjem. Musikstykkerne havde det tilfælles, at de var melodiske, smukke og melankolske. Inspireret af sit eget projekt har han nu foreviget nogle solopræstationer på albummet, Songs From Home. Et par af stykkerne har han selv skrevet / improviseret, andre har han hentet i The Great American Songbook, i jazzens lager af standards eller i folk-poppens eller poprockens verden. Blandt andet tager Hersch livtag med Joni Mitchells All I Want, Lennon & McCartneys When I’m Sixty-Four, Cole Porters Get Out of Town, Frederick Loewes Wouldn’t It Be Lovely (fra My Fair Lady) og Duke Ellingtons Solitude. I alle tilfælde i et forsøg på selv at hente, men også at viderebringe trøst, håb og glæde. Og projektet er lykkedes, synes jeg. Meget i kraft af Fred Hersch’s åbenlyst kvaliteter som pianist.

**** / Palmetto Records / 58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share