Jacob Skyggebjerg: Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

BOGANMELDELSE

Bogen med den bemærkelsesværdige titel er Jacob Skyggebjergs poesidebut. Skyggebjerg (f. 1985) romandebuterede i 2013 med Vor tids helt, og har siden udgivet yderligere fire romaner, en novellesamling og en artikelkompilation.

Hans poesidebut – bogen med den lange titel, Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne – er genremæssigt et langdigt. Selv kalder Skyggebjerg det ”en destillering af en mennesketilværelse på planeten Jorden i dag.” Og det er måske meget godt beskrevet. Men også kun delvist dækkende.

Skyggebjergs spredehagl, hans opulente indignation og uforbeholdne vrede, præger digtet – der rummer citater, vredesudbrud, naturromantik og næsten alt muligt andet mellem himmel og jord – tilsyneladende løsrevne, og dog sammenhængende tekststumper som disse:

  1. ”Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu.” (Udsagnet udgør en reference til kulturminister Joy Mogensens udtalelse i begyndelsen af Corona-pandemiens nedlukning af det danske samfund).
  2. THERE AIN’T NO FUCKING FUN IN THE GAME!
  3. Læg dig på ryggen min elskede / med nakken ud over kanten på sengen / så jeg kan kneppe dig i halsen / mens jeg slikker dig i røven
  4. En familie: / far, mor, to børn / de sidder i hvert deres hjørne af beskyttelsesrummet / med hvert deres device og ser porno
  5. Nej, jeg frygter ikke menneskets undergang / mennesket uddøde / for længe siden jeg er jo ikke idiot
  6. 300.000.000.000 FORPULEDE SNURRENDE SMILEYS DER SKIDER AF GRIN!!!
  7. ”Man er en erantis, og man vil ikke andet end bare at være den erantis – men man kan ikke få lov til det; ens fred er hele tiden under angreb.”

Det er ikke romantik det her! Bortset måske fra det med blomsten! Tværtimod er langdigtet, som der også står på bagsiden ”et goodbye til håb og en optimistisk affinden sig med det.” Dét skal man – for sin egen skyld – gøre sig klart, før man kaster sig ud i læsningen af det fanden-i-voldske, vredladne, sygt ubehagelige, frit associerende helvede, som langdigtet er.

*** / Forlaget Gladiator / 52 sider

Please follow and like us:

  • 0
  • Share