Christina Bjørkøe: Animal Universe

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Christina Bjørkøe – en af Danmarks pt. mest markant talentfulde, klassiske pianister – tager på sit nye album livgivende livtag med etuden som genre. Bjørkøe havde længe drømt om at få mulighed for at bestille nye klaverværker hos danske komponister, og da muligheden opstod, og Bjørkøe (som også er musikpædagog og f.eks. optaget af de muligheder, der med etuden som genre knytter sig til det at finde kompositoriske løsninger på, hvordan man som udøver forbedrer sin teknik) fik idéen, gik det hurtigt. 12 danske komponister blev spurgt, om de ville skrive hver sin etude forbundet med et bestemt dyr – etuder i tre forskellige udgaver og sværhedsgrader. 12 sagde ja, og nu kan vi andre så høre Bjørkøe forløse blandt andre Anders Koppels komposition over grævlingen, Anders Nordentofts komposition over edderkoppen, og Eva Noer Kondrups komposition over sælen. Vi møder store og små dyr; dyr til lands, vands og i luften; og graciøst dansende små kræ såvel som voldsomt angribende store pattedyr. Og konsekvent med virtuose Bjørkøe ved tangenterne. Animal Universe bekræfter Bjørkøes virtuositet. Hendes tilgang til cyklussen med dyr som de gennemgående figurer er nemlig helt igennem eminent – både kompositorisk og i udførelse. Hver etude er opbygget i tre satser ud fra et af Bjørkøe fastlagt formskema: en “koncertetude” kombineret med en lettere etude til elever på mellemniveau og en helt enkel etude til begyndere. Og i hendes egne hænder er det hele blevet meget lyrisk, meget poetisk og nærværende, autentisk.

***** / Dacapo Records / 67 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share