Mike Andersen: Raise Your Hand

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det var i 2020, han pladedebuterede, Mike Andersen. I de mellemliggende snart tyve år har han været meget aktivt udgivende – Raise Your Hand er således hans niende album. Selv giver han udtryk for, at dette niende album markere en ny, mere rå og kontant stil, hvor der hidtil kun er kommet melankoli fra hans hånd.

Men det bliver jeg nødt til at sige: Melankolien er ikke passé. Og hvorfor skulle den egentlig også være det, når man nu mestrer den og spiller en form for musik, som notorisk må genrebetegnes som blues? Så skal musikken da være blå!

På den anden side – jeg forstår, hvad han mener. Numre som ”Slamming the Door”, ”Finally Free” og ”Raise Your Hand” fremstår jo som klokkeklare besværgelser og åbenbart nødvendige opgør med noget hidtidigt. I den forstand er der noget selvbiografisk i Mike Andersens sange – noget nøgent, hudløst og ærligt – udløst af noget ekstraordinært, en eftertanke, måske pandemien og nedlukningen af samfundet.

Men i min optik er kombinationen af det hudløst ærlige og melankolien det mest gribende – numre som ”If I Fall Again”, ”Next Time You Call” og ”Down In His Room” er meget, meget smukke og troværdigt gribende ballader.

”Raise Your Hand” skiller sig ud fra resten af numrene på pladen, idet nummeret er mere old-school med kontrabas og blæsere. De øvrige numre er guitarbaseret blues – hvor nogle numre er ekspressive, andre introverte. Men uanset hvad – centralt står Mike Andersens stilistisk troværdige fortælling, hans karakteristisk besnærende vokal og hans personlige engagement. Alt fra Mike Andersen emmer nu af klædelig rutine og modenhed – og det fremgår af Raise Your Hand”, som er optaget live i studiet.

Efter forrige plade, som var en soloplade, er det godt at høre Mike Andersen med band igen. For med Jens Kristian Dam på trommer, Kristian Kold på bas, Kristian Fogh på keys og Johannes Nørrelykke på guitar – foruden selvfølgelig Mike Andersen selv på guitar og vokal – er der vitterligt noget at forholde sig til – en smerte og et selvopgør. Især nummeret, ”Down In His Room”, er sublimt.

****  /  36 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share