MUSIKANMELDELSE
Den svenske jazzpianist, Jacob Karlzon, er en af Nordens pt. bedste på instrumentet inden for den mere melodisk/ekspressive del af jazzen. Alene derfor er det værd at bemærke, når han udsender nyt som her.
Albummet, Wanderlust, er indspillet med samme besætning som forrige trio-album, Open Waters – det vil sige med danske Morten Ramsbøl på kontrabas og svenske Rasmus Kihlberg på trommer. Og det er altså en meget stærk, sammentømret og virtuos trio! Som noget nyt har Karlzon alligevel tilført ekstra ressourcer, idet den argentinske guitarist Dominic Miller og den norske trompetist Mathias Eick gæsteoptræder – hver på to numre. Og hertil kommer, at en strygerkvartet også medvirker på enkelte numre.
Med trioen og gæsterne er Wanderlust kommet til at fremstå som et meget stilsikkert og væsentligt album – med musik, der kan genrebetegnes som moderne, ekspressiv jazz med popmusikalsk kraft og kammermusikalske strejf.
De tolv nye numre er melodisk stærke. Flere af dem er storladne, næsten svulstige. Men med den teknik, harmonik og melodik, der bringes i spil, accepterer jeg det storladne – for produktionen er så eminent, sammenspillet så organisk og det kompositoriske udgangspunkt så sublimt. Wanderlust er blevet som en ophobning af kvaliteter.
Et nummer som Trip the Light Fantastic er moderne, nordisk triojazz, når det er bedst – Jacob Karlzon er her den ekvilibristiske hersker, et stilistisk spejlbillede af afdøde Esbjörn Svensson. I et lige så medrivende nummer, Subject to Change, ser og hører jeg en stilistisk spejling af Pat Metheny og ligeledes afdøde Lyle Mays fra den gang, de to udfyldte verdens store scener med store besætninger og stor lyd. Det sanseligt smukke nummer, Promises Kept, sender naturligt nok tankerne i retningen af Sting og det univers, han i de sidste to årtier har opbygget sammen med Dominic Miller. (Miller har været Stings guitarist i mange år, og Karlzon har været Millers pianist i de sidste år). Promises Kept spejler æstetikker kendt fra Stings bagkatalog. Eicks indspark på et nummer som Lullaby for Runaways bygger bro mellem den nordisk jazztone, den mere eksperimenterende, elektroniske nujazz og avantgarden.
Men nok så væsentligt. Det hele hænger sammen.
Eneste svage punkt er den underligt minimalistisk, industrielle skæring, Your Latest Comeback.
***** / Warner Music / 68 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk