Rudi Berger Quintet: Longings

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Longings er den østrigske jazzviolinist Rudi Bergers syvende album. Et album, der vidner om, at Berger er en mand rundet af rutine, teknisk og kunstnerisk tyngde (som komponist og musiker) og en levende nysgerrighed (han er tydeligt optaget af en vifte af impulser – ikke bare europæiske, men også amerikanske og latinamerikanske rytmer såvel som af den mere moderne kammermusik). Til indspilningen af Longings har Berger involveret tre rutinerede musikere og én yngre og mere uprøvet – alle dybt kompetente. De rutinerede er brasilianske Mauro Rodrigues på fløjte, amerikanske Peter Madsen på klaver og italienske Rosario Bonaccorso på bas. Den yngre er østrigske Lukas Böck på trommer. Og helt gennemgående er det sådan, at det moderne kammerjazzmateriale, som kvintetten har indspillet er forfriskende, overraskende – fint balancerende mellem kammermusikken, jazzen og folkemusikken. Og især kombinationen af Bergers violin og Rodrigues’ fløjte påkalder sig opmærksomhed. Et nummer som Traumfluss er sanseligt, smukt, stofligt. Eminent godt skruet sammen, sublimt forløst og præcist produceret.

****  /  Gramola  /  45 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share