Barrow: Crowded Room

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Barrow aka Mikkel Bøggild er en uforfalsket, tidligere DMA-nomineret rockmusiker, der af en enkelt anmelder er blevet kaldt ”noget af det nærmeste vi har haft på en dansk Bruce Springsteen’sk klingende storyteller”. Noget er der om associationen, selv jeg må tilstå, at jeg synes, den er lovlig flot. Vel excellerer Bøggild i samme genre som Springsteen – det vil sige i folk/roots/blues/rock eller americana – men jeg vil vove den påstand, at heller ikke hans tredje album, Crowded Room, vil gøre ham verdensberømt som Springsteen – selv om Crowded Room har klare kvaliteter, og selv om Bøggild synger sine stories med en rå og rusten stemme, der minder om Springsteens. Nu skrev jeg indledningsvis at Barrow var ”aka Mikkel Bøggild”, men skal ret være ret, er Barrow ikke én musiker, men en kvintet – hvori Bøggild er det naturlige omdrejningspunkt. Men en af de åbenlyse kvaliteter ved musikken på albummet er, at den er optaget live i studiet med hele kvintetten i ét rum – d.v.s. uden mulighed for efterfølgende redigering. Den kvalitet er tydelig og giver især ballader som Layover Time og Teddybears and Cocaine en nærværende klang. Guitaristen (og sangeren) som har spillet med så mange på den danske americana/folk/roots-scene og produceret indspilninger for bl.a. Mike Andersen, Ester Brohus og Henning Stærk efterlader således det indtryk, at han har greb om genrerne – selv om der stadig er et stykke op til the Boss. 

***  /  Omniphile Records  /  37 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share