Condor Gruppe: Gulliver

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Belgiske Condor Gruppes nye album er spirituelt hypnotisk. Intet mindre. Den minimalistiske, elektro-akustiske musik er groovy, eklektisk og facetteret – den balancerer overbevisende sikkert mellem en futuristisk form for world grooves og en mere traditionsbevidst form for krautrock. Der er noget næsten psykedelisk over musikken, som i passager både giver associationer til forne tiders Pink Floyd og til Kraftwerk. De ni musikere i konstellationen læner sig imidlertid ikke bare op ad en europæisk æstetik, men trækker også på klangflader, som vi kender fra bl.a. Indien og Mellemøsten. Det er er meget fascinerende. Især de farver som påføres med olietønder og darbuka på den ene side og tanpura og sitar på den anden giver – i sammenhæng med eksempelvis barytonsaxofonen og trompeten – en spændvidde af ekstraordinær dimension. Den saga, som gruppen tog hul på med sin pladedebut i 2014 og siden fulgte op på med andre udgivelser, tager altså en spændende innovativ retning, som giver grund til optimisme. Når jeg f.eks. hører den dybt overbevisende, jazzede komposition, Rhymes On Our Mind, bliver jeg helt høj. Såvel teknisk som kunstnerisk tager Condor Gruppe mig med på en helt eventyrligt helsebringende, filmisk drømmerejse.

*****  /  Sdban Ultra/N.E.W.S.  /  42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share