Bandler Ching: Coaxial

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Ambroos De Schepper er den centrale figur i belgiske Bandler Ching. Han er en troldmand, der både borger for kvalitet og energi – og som tilsyneladende let formår at blande moderne jazz, electronics, hip-hop og globale beats til en ny, særegen mikstur, der forekommer mig stærkt vanedannende. Den nye ”genre”, han skaber, er uforudsigelig, ekspressiv og tung, båret af rytmer og fascinerende flotte ornamenteringer (af akustiske instrumenter). Med sig i skabelsesprocessen / studiet har De Schepper haft et stærkt hold af musikere – Alan van Rompuy, Federico Pecoraro og Olivier Penu. Fra hver deres ståsted er de fire mødt ind for at skabe det, der er blevet et – tror jeg – uomgængeligt og stærkt medrivende, nyt lydlandskab i det belgiske. Det er som om, de fires kunstneriske fantasier er blevet blandet og blevet til noget netop nyt. Især numre som Dag Na Naamdag, Smooch og RoodGroen imponerer. På sidstnævnte medvirker i øvrigt med udtalt autoritet hip-hop-sangerinden, Vieze Meisje.

****  /  sdban ultra  /  44 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share