Roxane Reddy: Jaywalking

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Roxane Reddy er en usædvanlig jazzsangerinde. Hun er canadier, bor i Montreal, skriver og synger på både fransk og engelsk og står for en ukonventionel, kompleks og graciøs form for jazz – vokalt og instrumentalt, tekstuelt og kompositorisk. Hendes sange og musik har karakter og fremstår som farvelagt med en meget personlig pensel. Sangene rummer historier – uanset om de tager afsæt i egentlige tekster eller i lyde (nynnen). Selv siger hun, at hun har fundet inspiration i navne som Pat Metheny, Joni Mitchell og Esperanza Spalding, og dét kan jeg se og høre, når jeg lytter til hendes nye album, Jaywalking. Albummet består af otte numre, de fleste på fransk, og de er alle på én gang enkle og melodiske og dog kompositorisk komplekse. Flere af dem fremstår som egentlige suiter domineret af trommerne – side om side med vokalen. Det gælder f.eks. numre som Wherever I’ll Go (Jaywalking) og Proies. Andre, f.eks. nummeret Eleanóir a Rún, er rundet af irsk folkemusik. I den forstand er der en spændvidde i Roxane Reddys sange og musik, men samtidig oplever jeg albummet som et samlet hele, et egentlig værk af stor skønhed. Noget af det bedste og mest innovative, jeg længe har hørt fra Canada.

*****  /  Eget selskab  /  47 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share