KONCERTANMELDELSE
Den legendariske Genesis-guitarist, Steve Hackett, gik torsdag aften med eget band på scenen i Amager Bio – som led i en tour, han har døbt: ”FOXTROT at FIFTY + HACKETT HIGHLIGHTS.”
”Oversat” betyder det, at Hackett og hans orkester nu turnerer rundt i Europa med et koncert-koncept i to dele: en del (første sæt) med highligts fra hans egen solokarriere og en anden del (andet sæt) med en genopførelse af alle numrene fra Genesis-albummet Foxtrot, som dét band udsendte for godt 50 år siden, i 1972.
Steve Hackett sluttede sig selv til Genesis i 1971 og pladedebuterede for det progressive, britiske rockband samme år – det var på albummet, Nursery Cryme.
På begge de nævnte album var Peter Gabriel den syngende frontfigur. Men uanfægtet heraf, stod det allerede den gang klart, at Steve Hackett var en ekstraordinært dygtig guitarist.
Og fascinerende nok – trods en alder på 73 år er han ikke blevet rusten. Torsdag aften tænkte jeg flere gange, at han som guitarist fremstod lige så levende og ekvilibristisk som Jeff Beck, der dog pludselig døde tidligere i år. Steve Hackett udstrålede den samme rutine og ro og den samme instrumentale autoritet, som Jeff Beck. I den forstand, tænkte jeg – minder de to om hinanden. Steve Hackett havde total kontrol over sit instrument og sine pedaler, spillede konventionelt, spillede til tider med begge hænder højt oppe på guitarhalsen og anslog flere gange strengene med sin underarm – og alt lød imponerende godt. Og alt andet end rustent. Selv et kortvarigt strømudfald på scenen slog intet i stykker. Efter fire-fem minutter, hvor han og de øvrige bandmedlemmer bare stod på scenen og afventede, tog de fat igen – forfra med det pågældende nummer, og ikke antydning af problem gav udfaldet.
Første sæt var altovervejende instrumentalt. Og hvilken lise. Steve Hackett har vitterlig skabt nogle forrygende rocknumre – numre som ”Spectral Mornings” og ”Ace of Wands”. Sidstnævnte var aftenens åbningsnummer. Men vigtigere – de to numre er typiske for den mere symfoniske (næsten sakrale) del af den guitarbaserede, progressive og tunge britiske rock, som kom frem i løbet af 1970’erne, og som stadig holder.
’De to numre har signifikante soli, der klart signalerer Genesis i 1970’erne. Kender man ikke numrene, bør man høre dem på sin foretrukne streamingstjeneste og lægge mærke til lydbilledet. Steve Hacketts indflydelse på Genesis lydbillede er evident (med mindre det altså forholder sig sådan, at det er Genesis’ indflydelse på Steve Hacketts solokarriere, der er evident. Selv tror jeg på den første version, fordi de nævnte numre er så stilsikre).
Første sæt var en voldsom succes – med sikkert sammenspil mellem Steve Hackett og Roger King (keys), Craig Blundell (trommer), Rob Townsend (saxofoner, fløjte og keys) og Jonas Reingold (bas og guitar).
Også Nad Sylvan (vokal) stødte til, som en forunderlig saltstøtte. Han optrådte fortrinsvist i andet sæt, hvor han som sanger ”afløste” Genesis oprindelige mand ved mikrofonen, Peter Gabriel. Nad Sylvan, der mest er kendt for sit virke som sanger i Agents of Mercy, var til gengæld rusten. En ting er, at hans stemme i styrke ikke matchede Peter Gabriels oprindelige, noget andet er, at den heller ikke matchede det kvalitetsniveau, der også torsdag aften blev lanceret på scenen i Amager Bio.
Alligevel var det fantastisk for mig at opleve et af min ungdoms foretrukne Genesis-album opført live. Fantastisk at høre de mærkværdige sange og kompositioner, som i sin tid vanskeliggjorde Genesis’ indtog på hitlisterne. Selvfølgelig især at høre den helt igennem umulige, men også elskelige suite, ”Supper’s Ready”, som både på pladen fra 1972 og på scenen i Amager Bio strakte sig over mere end 23 minutter.
Ingen af numrene på Foxtrot-pladen er dårlige eller svage – derfor gav det også god mening, at Steve Hackett – med hans nuværende kvaliteter som musiker – er taget på jubilæums-turné.
Steve Hackett har i mange år ligget i toppen af listen over de bedste prog-rock-guitarister nogensinde. Han har udgivet mere end 30 soloalbum og medvirket på hele syv Genesis-plader.
At Nad Sylvan så er blevet rusten – det betyder mindre. Steve Hackett selv holder niveauet, og han har omgivet sig med eminente musikere – især Craig Blundell og Rob Townsend brillerede.
Og da koncerten efter to og en halv time (med pause) sluttede – var det med et massivt og magnetisk miks af Genesis-nummeret, ”Los Endos” og Steve Hackett-nummeret, ”Slogans”.
***** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk