Jim Mullen Quartet: For Heaven’s Sake

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den skotske jazzguitarist, Jim Mullen, er som kunstner en original. Nok er han inspireret af amerikanske Wes Montgomery, men Mullen er også sin egen – selv om hans teknik næsten er som en kopi af Montgomerys. Mullen bruger, som Montgomery, sin tommelfinger til at spille på guitarens strenge. Og hertil kommer, at Mullen, som Montgomery, er en sublim improvisator. Og dét, der i hvert fald står klart, når man hører Mullens nye album med kvartetten, der i øvrigt består af Ben Paterson på orgel, Jan Harbeck på tenorsax og Kristian Leth på trommer, er, at han også, som Montgomery, har sans for swing. Hans nye album, For Heaven’s Sake, byder på friske, absolut swingende versioneringer af standards – og blandt andre Jimmy McGriffs ”Kiko” bliver med Mullens indsats medrivende. Sammenspillet mellem Mullen og de øvrige tre musikere i kvartetten er simpelthen forrygende godt. Især hæfter jeg mig ved Mullens og Patersons sammenspil – det er nemlig tydeligt, at begge de to har sans for mødet mellem beboppen og bluesen. Nummeret ”This Here” af Bobby Timmons tydeliggør pointen. Men uanset, hvor stort genresammenstødet i det enkelte nummer måtte være, så er ét sikkert: 78-årige Mullen har med For Heaven’s Sake markeret, at han er still going strong.

****  /  Stunt Records  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share