Keiji Haino & Natsuki Tamura: What happened there?

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det er to af den japanske avantgardemusiks / improvisationsmusiks største provokatører, der her har slået sig sammen. Guitaristen Keiji Haino og trompetisten Natsuki Tamua – kurateret af sidstnævntes kone, Satoko Fujii, som står bag det label, der udgiver duoens fælles album. Når jeg har hørt de små 35 minutter, deres udgydelser strækker sig over, har jeg vitterligt grund til at spørge sig selv: What happened there? For ja, hvad er det, jeg har været vidne til? Hvad er det, jeg har hørt? Der sker i hvert fald det på albummet, at de to – som bare mødte hinanden få øjeblikke før, de skulle optræde og indspille live – spiller nogle strofer, eventuelt noget der minder om skitser til melodilinjer, men som oftest noget der bare minder om uhåndgribelige produkter af delirium, noget kontrasterende, voldsomt, uforudsigeligt. Noget der genremæssigt minder om et miks af avantgarderock, freejazz og improvisation. Dét. Kombineret med gentagne, næsten hysteriske råb, udbrud og recitationer fra Hainos side. Tilbage sidder jeg – blæst bagover, brutalt. Jeg sidder, bovlam, rystet, ude af mig selv. Klart kastet ud af ringen, mens sumobryderne står tilbage og hoverer.

** / Libra Records / 35 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share