KONCERTANMELDELSE
Hymns From Nineveh’s / Jonas H. Petersens koncert torsdag aften i Koncertsalen i DR-Byen var på forhånd blevet lanceret som en koncert, hvor man kunne forvente ”livsbekræftende sange af høj kaliber” og et ”nærvær af den gåsehudsfremkaldende slags”.
Personligt fik jeg ikke gåsehud af større betydning. Ikke af Hymns From Nineveh’s / Jonas H. Petersens optræden i hvert fald. Men jo, jeg fik en antydning af gåsehud – da gæsterne fra Fredensborg Slotskirkes Pigekor hen imod slutningen af koncerten indtog den bagerste del af scenen og ikke bare bidrog til to af Hymns From Nineveh’s sange – ”Frostsalme” og ”Stop Loss” – men også egenhændigt sang B.S. Ingemanns salme, ”Dejlig er jorden” og afslutningsvist lokkede publikum til at synge med på tredje (sidste) vers.
Højtideligheden og skønheden var ikke til at tage fejl af; det æstetiske, det spirituelle; det religiøse – som vi ellers sjældent hører koblet sammen med popmusik. Jo, i Pinsekirken hører vi koblingen. Men ellers sjældent. Men det er dét, der er Hymns From Nineveh’s / Jonas H. Petersens metier. For ham og hans projekt er koblingen helt naturlig, hvorfor den del af koncerthusets lancering – det med det livsbekræftende (og må jeg tilføje: det seriøse, personlige, eksistentielle) – holdt stik.
Hymns From Nineveh / Jonas H. Petersen beskæftiger sig med seriøse emner som tro, håb og kærlighed. Og tunge emner som depression, død og sorg. I den forstand taler projektet / kunstneren til de dybeste lag i os, og det er ganske givet lag, vi ønsker selv at sætte fri – for hvorfor skulle der ellers være udsolgt til en koncert med Hymns From Nineveh / Jonas H. Petersen i DR’s Koncertsal?
Jonas H. Petersen fortalte fra scenen selv om den depression, der ramte ham for få år tilbage. Han fortalte, at han ikke den gang troede, at han nogensinde igen ville komme til at stå på en scene. Men også, at han til sin overraskelse indså, at der var venner, der ville hjælpe ham – nogle der kunne gøre en forskel. F.eks. hans ven, Anders, som straks, da han havde hørt om sin vens depression, havde sendt en buket blomster via Inter Flora.
Jonas H. Petersen fortalte, at han vidste, at Anders var blandt publikum – og nu gjorde han gengæld, idet Inter Flora overraskede Anders ved i projektørlyset at overrække en buket på 1. balkon. Og så meddelte Jonas H. Petersen ellers fra scenen, at der var en blomst fra Inter Flora til 300 af aftenens gæster og herudover en voucher til alle – en voucher, der ville give adgang til rabat på den næste buket, man måtte bestille – blot skulle man bruge sin voucher og kodeordet, ”Holdud”. Herefter sang / spillede Hymns From Nineveh / Jonas H. Petersen nummeret, ”Inter Flora”, fra sidste efterårs plade, Parabler.
Alt, hvad Hymns From Nineveh / Jonas H. Petersen – sammen med de øvrige otte musikere på scenen – bød på havde en personlig og dog universel karakter. Mange af sangene var fra Parabler, men flere var også fra bagkataloget, som blev støvet af og præsenteret. Og vel oplevede vi de kendte dybder i såvel tekster som kompositioner. Men jeg oplevede alligevel koncerten som igennem en imaginær tåge – måske fordi set-up’et med stort band på sæt og vis blev for meget. Først da pigekoret kom på scenen og yderligere godt 30 stemmer mere bidrog, oplevede jeg, at tågen lettede, og gåsehuden indfandt sig. Det med gåsehuden oplevede jeg også, da Hymns From Nineveh / Jonas H. Petersen som første ekstranummer – umiddelbart efter pigekorets indsats – helt alene kom på scenen og med guitar og vokal førte os hen til ”Søstrene” fra Parabler. Der oplevede jeg den intimitet og det nærvær, som for mig knytter sig til sangene, når jeg lytter til pladerne. Og så overgav jeg mig selvfølgelig til det sidste, sublime ekstranummer, ”Kastanjer”, som godt indkapsler Hymns From Nineveh’s / Jonas H. Petersens stil.
**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk