MUSIKANMELDELSE

Amerikanske Pyroclastic Records er sat i verden for blandt andet at udfordre etablerede musikere. Og det er dét, der her er sket. Produceren, David Breskin, som i forvejen havde arbejdet sammen med de tre etablerede jazzmusikere Craig Taborn (keys), Nels Cline (guitar) og Marcus Gilmore (trommer), foreslog dem at finde sammen i en trio, fordi han mente, at et møde mellem netop de tre ville kunne skabe friktion af betydelig, udefinerbar karakter. Og deri synes jeg, han havde ret. I hvert fald at dømme ud fra albummet, Trio of Bloom. Breskins konceptuelle idé var, at trioen – som Power Tools i sin tid (1987), da den trio (bestående af Bill Frisell, Melvin Gibbs og Ronald Shannon Jackson) indspillede og udsendte albummet, Strange Meeting. Også dét album producerede Breskin, og med hans blik på det varige impact fra dét album gav ham blod på tanden til en tilsvarende seance, med en ny trio. Og nu, bagefter, kan man undre sig over, at Taborn, Cline og Gilmore ikke tidligere har fundet sammen. Musikken på begge de nævnte album – men lad mig koncentrere mig om Trio of Bloom – er en åben genrehybrid, en kalejdoskopisk, insisterende og fængslende, minimalistisk form for elektrificeret avantgardejazz. Mest iørefaldende og let tilgængeligt på det gennemført fremragende Trio of Bloom er nummeret, ”Queen King”.

*****  /  Pyroclastic Records  /  70 min.