MUSIKANMELDELSE

Ea Philippa Tange alias Bianca Nisha albumdebuterede i 2022 til denne anmelders glæde og begejstring. Jeg oplevede den gang hendes musik som fortryllende og stilsikker, betagende og smuk – hendes melankoli som på én gang uimodståeligt mørk og forunderligt lys.

Helt det samme kan jeg sige om hendes musik på 2’eren, som nu foreligger. Sangene på Blood & Sugar er lige så uimodståelige og forunderlige, mørke og lyse. Klangbilledet er – som på 1’eren – betagende. Men jeg fornemmer herudover en større grad af afklarethed, en større grad af sikkerhed. Og den får kun helheden til at fremstå mere helstøbt!

Genremæssigt er Bianca Nisha fortsat singer-songwriter. Hendes musik er en melodisk form for vokalbaseret cellopop, og selv præsterer hun virkelig godt som både vokalist og pianist. Men det, der løfter udtrykket til andet og mere, er netop, at hun med sig – som på 1’eren – har to celloer betjent af henholdsvis Johanne Andersson og Line Felding – og herudover – på slagtøj, Tira Skamby. Den besætning farver klangbilledet i nogle virkelig fine, kammermusikalsk nuancer. Vel er musikken enkel, men forløsningen gør den facetteret og rig på klange.

Noget fascinerende ved sangene er, at de nok som udgangspunkt fremstår skrøbelige og sårbare – Bianca Nishas vokal understøtter indtrykket – men samtidig er der noget raffineret og rankt, noget professionelt og (netop) stilsikkert over kompositioner og musikledsagelse, og det skaber en god spænding. Det er dén spænding, der gør, at den glæde og begejstring, jeg oplevede med 1’eren, opretholdes med 2’eren.

Bianca Nishas intimt sårbare og skrøbelige univers foldes i momenter ud som et vattæppe, man får trang til at svøbe sig i. I de momenter hvisker hun nærmest sine budskaber ud. I andre momenter er hun en mere ekspressiv sanger, der insisterer og pointerer. Men også dén spænding gør noget godt.

*****  /  Belliana  /  40 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk