MUSIKANMELDELSE

Den gambiske kora-mester, Suntou Susso, puster med sit nyt album, Jaliya Silokang – The Path of a Griot, nyt liv i den vestafrikanske fortælletradition. Med sin kraftfulde, ja, næsten insisterende tilgang til det langhalsede strengeinstrument (22 strenge), sin overbevisende, virtuose sang og helt åbenlyse sans for polyrytmik, baner han – med afsæt i traditionen – spændende nye stier i landskabet. Det er stier, jeg får lyst til at følge ham ud på. For nok sender Suntou Sussos sange og musik mine tanker bagud – i retningen af tidligere stifindere såsom Seckou Keita, Solo Cissokho og Mamudou Susso – men der er også noget forfriskende frygtløst og frejdigt over Suntou Sussos ellers dybt traditionsfunderede fortælleteknik. Og konsekvensen heraf er den, at jeg ikke én gang i løbet af de 47 minutter, hans fortælling strækker sig over, keder mig. Udover at spille, så synger Suntou Susso – på mandinka. Og selv om jeg ikke forstår dét sprog, så fornemmer jeg helt klart, den positivitet, der udgår fra hans historiefortælling. At udtrykket til og med har et internationalt tilsnit skyldes, at han i forløsningen har involveret folk fra mange andre lande end Gambia – albummet er indspillet i Senegal og eksempelvis medvirker Vieux Farka Touré, Malis ”Hendrix of the Sahara” på ”Joulou Fola” – et af albummets absolut bedste numre.

*****  /  Eget selskab  /  47 min.