MUSIKANMELDELSE
Signe Svendsen er efterhånden det, man må kalde en rutineret singer-songwriter. Hun har i eget navn og blandt andet sammen med Niels Hausgaard turneret land og rige rundt og med afsæt i sin begavelse som sangskriver, sine evner som sanger og guitarist og sin enkle, underspillede humor skabt sig en platform derude. Derfor er der også grund til at stoppe op og lytte, når hun udsender nyt.
Og det gør hun nu – udsender albummet, Alt det vi gør for ikke at dø – hvorpå der er ti nye indie-pop-sange, som jeg vil betegne som stilsikre og solide. Især titelsangen har potentialet til at gå i rotation. Den er på forhånd blevet udsendt som første single, og jeg forstår valget, for sangen er eminent godt skrevet og melodien aldeles medrivende. Andensinglen fra albummet er nummeret, ”Applaus”, hvorpå Signe Svendsen synger duet med Hymns from Nineveh.
Materialet efterlader helt generelt det indtryk, at Signe Svendsen og hendes mangeårige makker, guitaristen og produceren Lars Skjærbæk, har arbejdet med det. Vel fremstår materialet altovervejende enkelt, melodisk. Men der udgår også en autenticitet, aura og alvor fra sangene, der kredser om tematikker som opbrud, tab, sorg, længsel og håb. Der er noget eftertænksomt og afklaret over teksterne og, ja, noget stilsikkert, stort og solidt over kompositioner og musikledsagelse. Signe Svendsens musik og egen vokal – kombineret med arrangementerne løfter budskaberne til et niveau, hvor man som lytter både forholder sig til tekster, betydninger og stemninger.
I min optik er Alt det vi gør for ikke at dø Signe Svendsens hidtil bedste album. Og det siger jeg, fordi stilbevidstheden, soliditeten og autenticiteten fremstår så markant; fordi Signe Svendsens ro og jordforbindelse virker så evident; og fordi det store, næsten svulstige lydbillede er så godt funderet via strygerensemblet, Who Killed Bambi, og Kasper Staub (Lowly) og Marie Hageltorn Christiansen (Katinka Band), som på hver deres måde har givet farve til sangene med lag af synth og korstemmer. Den dynamiske bund i sangene kan Signe Svendsen takke Mads Andersen og Troels Skjærbæk for. Men centralt står hun altså selv – som den helbefarne singer-songwriter, hun er blevet!
***** / Lydia Gramophone / 40 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk