Winnipeg Jazz Orchestra & Sean Irvine: Forgotten Stories Suite

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Winnipeg Jazz Orchestra har eksisteret i næsten tredive år; det består af professionelle musikere; men det er offentlig finansieret, ikke kommercielt orienteret. Derfor har big bandet igennem alle årene kunnet eksperimentere og gå til musikken med et innovativt mind-set. Og ud af det er der igennem årene opstået ny, fascinerende musik. Nærværende, Forgotten Stories Suite, er et godt eksempel. Den konceptuelle suite er skrevet af multiinstrumentalisten Sean Irvine og forløses af big bandet og dirigenten Richard Gillis foruden gæsterne Karly Epp (vokal) og Quinn Greene (spoken words). Suiten er en tekstuel / musisk fordybelse i erfaringerne med det at være et menneske, der (under)søger egen (køns)identitet via traumer og healing. Så meget forstår jeg. Ikke at lige netop dét er aflæsesligt i alle satserne, men i kraft af de få tekster, der indgår i suiten, kastes der lys på emnet, og det lys farver alle øvrige, rent instrumentale satser – vil jeg mene. Derfor kommer suiten også til at fremstå som ét hele, og det hele forløses i en solid komposition med nogle gode arrangementer og en forrygende god, instrumental bearbejdning. The Forgotten Stories Suite er en rig, dramatisk og sine steder gribende suite!

****  /  Chronograph Records  /  52 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share