MUSIKANMELDELSE

Det er en stærk trio, der her materialiserer sig. Anne Efternøler, Maria Laurette Friis og Johanna Borchert er (i min optik) nogle af landets bedste indenfor improvisatorisk / avantgardistisk jazz. Der er på én gang noget næsten disciplineret minimalistisk over de lydlandskaber, de skaber, og noget helt ustyrligt, vildt voksende. Man kan diskutere, om det overhovedet er musik – eller specifikt jazz – de fremelsker. Personligt hælder jeg til at kalde det lydlandskaber, paletter med skiftende farver og intensiteter snarere end musik, selv om der i momenter – f.eks. i nummeret, ”What Remains Between Us Beyond Exhaustion?” – er noget, der umiskendeligt minder om melodilinjer. Men det meste – det er lydlandskaber, der gnaver og kradser og kriller. De tre forsøger ikke at indynde sig. De blotlægger snarere et indre kaos, en smerte, en grim virkelighed, som man så som lytter kan forsøge at rumme – eller lade være at forsøge at rumme. Gode eksempler på det rædselsvækkende er numre som ”In Letting Go, She Finds Her Grip” og ”Nej, Nej, Nej”. For mig at høre er dette album med den rædselsvækkende skæbne indlagt i titlen et nej-album, snarere end et ja-album. Af samme grund fordrer det meget af lytteren.

***  /  Relative Pitch Records  /  33 min.