KONCERTANMELDELSE
Laufey bliver i artikler og PR-materiale ofte omtalt som et fænomen. Dét prædikat er jeg som udgangspunkt skeptisk overfor, fordi jeg ved, hvor let der går inflation i ordene, når en kunstner eller koncert skal ”sælges”.
Det er lidt som i ejendomsmæglernes verden. Her bliver ruiner sat til salg som håndværkertilbud – men har man som køber været på boligmarkedet i bare nogle få dage, ved man, at der er gået inflation i de deskriptive ord fra ejendomsmæglernes side.
Efter selv at have oplevet Laufey live i Royal Arena søndag aften, er jeg imidlertid tilbøjelig til at sige, at hun må være undtagelsen, der bekræfter reglen. Laufey er vitterlig et fænomen.
Én ting er, at hun etnisk er en sjælden støbning – hun er halv kineser og halv islænding, vokset op i henholdsvis Island og USA og i dag bosiddende i USA. Dét sammensurium af sprog og kulturer er sjældent, men hun bærer det med sig. Hun taler endda dansk efter at have modtaget undervisning i det danske sprog i det islandske skolesystem. Noget andet er, at hun er så stærk og vidtfavnende en performer, at hun både kan håndtere det store sceneshow i en arena som den københavnske og tryllebinde ti tusinde sjæle selvsamme sted med en intimt sårbar solo. Dét er der ikke mange, der kan…
***** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk – læs den resterende del af anmeldelsen der.

