KONCERTANMELDELSE

Da jeg forleden fortalte min italienske veninde, at jeg skulle til koncert med Eros Ramazzotti, og spurgte, om ikke hun ville med, var hun klar i spyttet: ”Nej tak”. Hun ville gerne frabede sig at blive udsat for en koncert med ham.

Hun har det generelt svært med sine landsmænd, må jeg retfærdigvis sige. Da hun for nylig var på vinterferie i Tromsø i det nordlige Norge, opdagede hun, at der var mange italienske turister deroppe. Dét ødelagde mere eller mindre hendes oplevelse.

Man kunne få det indtryk, at hun var rejst derop for at undgå italienere. I det hele taget – at hun var havnet i Danmark, fordi hun har brug for at lægge afstand til sine landsmænd.

Det ville også kunne forklare hendes forhold til Ramazzotti. Men jeg forstod på hende, at han for italienere så absolut er yesterdays news og altså ikke en, man opsøger, hvis man er, ja, en opdateret italiener.

Da jeg onsdag aften sad derude i Royal Arena, alene blandt mange andre, var det ved siden af en dansk mand, der på forhånd var stærkt begejstret og absolut insisterede på både at indlede og opretholde en dialog på stedet. Han lænede sig alt for tit og alt for tæt ind til mig og stak mig i ny og næ en albue i siden, som om jeg skulle forstå, at han og jeg var pot og pande.

Da han første gang henvendte sig, spurgte han, om jeg havde været til koncert med Ramazzotti før. Jeg svarede nej. Og så fortalte han ellers uopfordret, at han selv havde set og hørt ham flere gange – senest for bare tre dage siden. ”Og du kan godt glæde dig”, tilføjede han.

Lige der blev jeg, som min italienske veninde, forbeholden…

*****  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk – læs den resterende del af anmeldelsen der.