KONCERTANMELDELSE

I tilfældet Laurie Anderson giver det vitterligt mening at bruge prædikatet ”banebrydende”. Den amerikanske avantgardekunstner er unik i og med, at hun blander kunstarter på intrikant vis.
En ting er, at hun er komponist, musiker og sanger. Noget andet, at hun også er poet og performancekunstner, billedkunstner og filminstruktør – en, der konstant tager ny teknologi og elektronik i anvendelse.

I nogle år var hun for nogle mest kendt som Lou Reeds kone. Men hendes originalitet og kunst – og kvaliteten heri / heraf – fik hende også til at fremstå som selvstændig, hvilket var en præstation når hun stod der, side om side med Lou Reed, der både havde opbygget og opløst Velvet Underground og skabt sin egen, solide solokarriere. Først ti år efter, at Lou Reed udsendte sit legendariske album, Transformer, albumdebuterede Laurie Anderson. Hun var 35 år, da debutalbummet Big Science udkom. I dag er hun 78. Og i de mellemliggende år har hun bare udsendt yderligere syv album. Hun har med andre ord kun indspillet og udsendt, når hun har haft noget på hjerte. Og dét har helt sikkert bidraget til den status som kvalitetsbevidst, hun har den dag i dag.

Selv havde jeg glædet mig meget til koncerten i Koncertsalen i DR-Byen søndag aften. Og lad mig straks sige: Jeg blev ikke skuffet. Tværtimod. Jeg blev imponeret over hendes helt igennem adrætte optræden, der sluttede af med en kollektiv tai chi, hvor hun fra scenen instruerede, mens vi andre fulgte med (så godt vi kunne) og jazzbandet, Sexmob (som hun havde med sig på scenen), akkompagnerede…

******  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk – læs resten af anmeldelsen der