MUSIKANMELDELSE
Den 27. juli 1990 optrådte ”The Little Giant” aka den amerikanske tenorsaxofonist, Johnny Griffin, sammen med danske Thomas Clausen’s Trio i Långvinkeln Jazz Clus i Helsingborg i Sverige. Koncerten blev optaget. Men optagelsen aldrig frigivet. Før nu. Til gengæld kan man nu (hvor Storyville har fået fat i dem og bearbejdet den) høre og forstå, hvorfor Griffin den gang blev omtalt som en gigant, og hvorfor Clausens danske trio var et optimalt backing-band for amerikaneren. Thomas Clausen’s Trio bestod – foruden pianisten Thomas Clausen – af bassisten Mads Vinding og trommeslageren Svend-Erik Nørregaard. Og når jeg hører Live in Helsingborg 1990, ja, så lyder dén konstellation altså som et solidt fundament under gigantens ciseleringer. Jazzmusikken swinger i dén grad. Og nogle af Griffins egne kompositioner – f.eks. ”Just Friends” – og nogle af Thelonious Monks – f.eks. ”Blue Monk” – får vitterligt nyt liv. Meget takket være Griffins legende og opfindsomme, til tider lyriske, til tider dyriske tilgang til materialet.
**** / Storyville Records / 66 min.

