MUSIKANMELDELSE

Jeg måtte granske min hjerne for at finde ud af, hvorfor jeg blev så overrasket over Lis Wessbergs nye album. Jeg mener – jeg ved jo godt, at hun er en rutineret kunstner; at hun som komponist og instrumentalist er stilsikker og både åben og søgende. Men jeg må have været så vant til – eller fokuseret på det – at hun spiller trombone og som udgangspunkt indspiller og udgiver instrumental musik, at det var derfor, det kom bag på mig, at Veronika Ruds vokal på det nye album udgjorde det reelle centrum i lydbilledet – eller rettere, at Ruds vokal så markant indgik i en dialog med Wessbergs trombone. (Hør f.eks. et nummer som ”When Birds Flock”, og du vil forstå, hvad jeg mener).

Hurtigt – og selv efter den tyvende aflytning (så mange gange fik jeg umiddelbart lyst til at afspille albummet som helhed) – stod det mig klart, at matchet Wessberg og Rud er ekstraordinært. Jeg kender ikke baggrunden for de tos samarbejde, men jeg kan sige så meget, at det virker. Ruds teknik og hendes lyd passer eminent godt til Wessbergs kompositioner og til dialogen med trombonen. Albummet, In the Wake of Blue er af samme grund fremragende – intet mindre. Selvfølgelig også takket være den øvrige besætning: kontrabassisten Lennart Ginman, pianisten Steen Rasmussen og trommeslageren Jeppe Gram.

In the Wake of Blue er, som de to tidligere Wessberg-album – Twain Walking fra 2024 og Yellow Map fra 2021, der blev indspillet med samme besætning – gennemarbejdet og helstøbt, stringent og dog varieret. Det ene øjeblik befinder vi os med In the Wake of Blue i en blød sofa nedsunket i stilfærdig og stoflig vellyd, det næste på en hård bænk der skærper årvågenheden. Tag nogle numre som ”Flux” og ”Longing – Particles”. Førstnævnte er blød, instrumental loungejazz, sidstnævnte som en gang Twin Peaks revisited – spændende, mystisk, ildevarslende. Et nummer som ”Vapor” forener de to yderpunkter. Det er blødt og melodisk, dramatisk og mørkt.

Teksterne? De kredser om størrelser som kærlighed og forgængelighed. Og kompositionerne? Arrangementerne? De er formfuldendte, fint afrundede – af de rutinerede og godt sammenspillede musikere, vokalisten og Wessberg, som får fin plads til sine ekvilibristiske raffinementer.

*****  /  April Records  /  41 min.