MUSIKANMELDELSE

Ise (aka Annelouise Adolph) albumdebuterede med Kø på Himalaya i 2013 (efter i 2011 at være blevet nummer 2 i X-Factor). I 2019 udsendte hun EP’en, Født på kanten. Og nu kommer så endnu en EP, I skyggen af det der finder sted. Og det er altså min oplevelse, at Ise – som jeg tidligere har beskrevet som søgende efter sit eget udtryk – forekommer mig at fundet det – eller at have fundet noget, der minder om.

Der er seks sange på den nye EP – fem af disse har Ise selv skrevet tekster til – og jeg oplever både hendes tekster, hendes kompositioner, hendes vokal og det generelle udtryk som modnet. Enkelt, men modnet. Der er således en betagende, afklaret ro over udtrykket; en fornem lyrisk kvalitet i teksterne; et seriøst godt, instrumentalt akkompagnement; og i centrum – en solidt funderet, sansemættet og sikker vokal.

Teksterne er, ifølge Ise selv, skrevet i bevidsthedsstrømme – som noget nyt: med en bevidst tilsidesættelse af trangen til at udøve kontrol. Og jeg må sige, at hvis det, jeg hører, er konsekvenserne heraf – så har Ise fundet en god vej. For helt generelt er sangene solide og dragende.

Hertil kommer, at Ise har formået at sammensætte et godt hold af musikere – Rasmus Glendorf, Anders Christensen, Caspar Hesselager, Thomas Vang, Bjarke Falgren, Dianna Dønns og Henrik Irgens – og at hun overfor dem er lykkedes med at formulere sine visioner. Tror jeg. For deres samlede præstation er blevet sammenhængende, klar og vellykket.

Især fungerer titelsangen og sangene: ”Filmscener” og ”Rolig hånd på rattet”.

Det jeg falder for, er kombinationen af det enkle, det lyriske, det åbenlyst melodiske og den næsten stofligt taktile vokal. Vokalen fremstår ubesværet, helt særegen og – ja, som sangene, dragende. Derfor er I skyggen af det der finder sted også en skøn statusopgørelse. Ise har – mener jeg – fundet vej fra sit eget indre, ud til os andre, som derfra, hvor vi nu står, kan beundre de velgørende kvaliteter, som hun som kunstner rummer.

****  /  Eget selskab  /  26 min.